Selv om han mistede regeringsmagten, blev valgresultatet en personlig triumf for Lars Løkke Rasmussen (V). Den nu forhenværende statsminister mere end fordoblede sit personlige stemmetal.
Af vælgerne i Nordsjælland, hvor han var opstillet, satte 56.285 deres kryds ved Løkke, mod kun godt 21.000 ved valget i 2007, hvor han ikke samlede stemmer nok til en plads på valgets top ti.
Den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, som overtager regeringsmagten, fik kun halvt så mange personlige stemmer og halverede næsten det stemmetal, hun opnåede sidst. Hun fik færre stemmer end den populære tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen.
Valgets nummer to er Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Men den helt store overraskelse er, at Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, stryger lige ind på listen som nummer tre med 39.901 personlige stemmer.
Johanne Schmidt-Nielsen lå i 2007 på en 40. plads.
Den radikale fremgang har også givet den radikale leder Margrethe Vestager et flot personligt valg.
Derimod har vælgerne straffet SF's leder, Villy Søvndal, der fra en fjerdeplads sidst er røget helt ud af listen. Han fik denne gang kun en tredjedel af de stemmer, han fik for fire år siden.
Også en af sidste valgs andre topscorere Lene Espersen styrtdykkede. Lige som hendes parti nu er Folketingets mindste, endte den tidligere partileder og udenrigsminister denne gang under bunden på top ti-listen.
Top ti-listen over personlige stemmer med stemmetallet fra folketingsvalget i 2007 i parentes:
1. Lars Løkke Rasmussen (V) 56.285 (21.384)
2. Pia Kjærsgaard (DF) 45.983 (47.611)
3. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) 39.901 (8964)
4. Nicolai Wammen (S) 32.119 (-)
5. Lykke Friis (V) 30.110 (-)
6. Kristian Thulesen Dahl (DF) 27.393 (19.993)
7. Helle Thorning-Schmidt (S) 26.556 (49.926)
8. Margrethe Vestager (R) 23.649 (14.206)
9. Mette Frederiksen (S) 21.847 (27.077)
10. Bjarne Laustsen (S) 18.733 (15.970)
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker