Klub FT byder på en spændende endagstur, hvor vi først besøger Holmegaards Glasværk. Her får vi en guidet rundvisning, og der bliver også mulighed for selv at puste glas, hvis man har lyst til det. Der bliver også lejlighed til at besøge det store indkøbscenter og ikke mindst kan man aflægge et besøg i det nye bryghus, der åbner mulighed for en helt unik smagsoplevelse i form af hjemmebrygget øl, som for eksempel ?Champagneøl? fremstillet med champagnegær.
Efter besøget på glasværket kører vi videre med bus til Næstved Havn, hvor m/s Friheden venter. Vi får en oplevelsesrig sejltur forbi Gavnø Slot til Karrebæksminde og retur.
Undervejs serveres en platte, bestående af krabbesalat, varmrøget laks samt tyndsteg med tilbehør.
Drikkevarer er for egen regning og må ikke medtages om bord.
Efter ankomst til Næstved Havn klokken cirka 15.20, fortsætter vi til Udby Kro, hvor der bydes på kaffe og lagkage, inden turen atter går tilbage mod Lolland-Falster.
Der er busopsamling efter følgende plan:
Nakskov v. Banen
klokken 07.25
Maribo v. Banen
klokken 07.55
Sakskøbing v. Banen
klokken 08.10
Nykøbing v. Banen
klokken 08.30
Gundslev v. afkørslen
klokken 08.50
Mødetidspunktet er 10 minutter før ovennævnte afgangstider.
Det koster i alt 625 kroner pr. person at deltage. Med i prisen er bus, entré og rundvisning på Holmegaards Glasværk, sejltur med m/s Friheden, frokostplatte, eftermiddagskaffe med lagkage på Udby Kro.
Der kan købes øl og vand i bussen. Drikkevarer til frokosten er for egen regning og må ikke medtages om bord.
Vi giver 25 kroner pr. person i Klub FT rabat til fuldt betalende abonnenter.
Rabatten fratrækkes abonnementsopkrævningen efter turens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstype.
Der fremsendes bekræftelse og girokort i løbet af 14. dage efter tilmelding. Turene gennemføres ved 50 deltagere pr. gang.
Tilmelding kan ske direkte til Klub FT på telefon 23 46 20 00 i dag fra klokken 18.30-21 og igen lørdag og søndag fra klokken 11-14.
Husk venligst at have abonnementsnummer klar ved tilmelding.
Pia Winther
win@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet