Lundbeck varsler op til 200 fyringer de næste år
Medicinalvirksomheden Lundbeck kommer formentlig til at fyre mellem 180 og 200 medarbejdere i løbet af de kommende to år.
Det sker som led i en større spareplan, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag.
Lundbeck forventer at ændre på sine administrative serviceydelser i Europa og vil derfor etablere et såkaldt business-service-center i Polen.
- Vi er fuldkommen klar over, at disse tiltag vil berøre mange af vores medarbejdere, og vi vil gøre vores bedste for at mindske de eventuelle negative konsekvenser, som tiltagene måtte medføre, siger koncernøkonomidirektør Anders Götzsche ifølge meddelelsen.
Spareplanen, der går under navnet "Fit for the Future", skal efter planen give Lundbeck årlige besparelser på over 500 millioner kroner fra 2016.
Videreførelsen af spareplanen får Lundbeck til at løfte sine forventninger til resten af regnskabsåret. Nu regner man med en omsætning i et interval på 14,8-15,2 milliarder kroner, hvilket er 200 millioner kroner højere end de tidligere forventninger.
Men da Lundbeck samtidig afsætter 200 millioner kroner til omkostningerne ved at gennemføre spareplanen, kommer det ikke til at påvirke driftsresultatet.
Lundbeck offentliggjorde "Fit for the Future" i juni, hvor der blev udtrykt forventninger om, at 50-55 stillinger i Europa kunne blive nedlagt.
De nuværende skøn over spareplanens omkostninger og besparelser er dog med enkelte forbehold, skriver selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker