Mænd med falske penge løsladt
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tre unge mænd, der forsøgte at betale med falske tusindkronesedler på Døllefjelde-Musse Marked, fik lov at gå efter ransagelse
Tre unge mænd på 19, 19 og 20 år fra Slagelse og Korsør blev lørdag anholdt for at bruge falske tusindkronesedler på Døllefjelde-Musse Marked.
Efter en tur i arresten i Næstved er de dog sat på fri fod igen, da politiet ikke vurderer, at deres overtrædelse af lov om falskmøntneri kan føre til en straf, der retfærdiggør grundlovsforhør og varetægtsfængsling.
De unge mænds hjem er blevet ransaget, og politiet har beslaglagt it-udstyr, men vurderer ikke, at mændene havde gang i en større produktion af falske penge.
Det lykkedes mændene at få 900 kroner tilbage på en af sedlerne i en markedsbod først på aftenen. Da de ville bruge seddel nummer to et par timer senere, fattede sælgeren mistanke, og mændene blev taget med en tredje falsk seddel i lommen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub