Mærsk døde på dronningens fødselsdag

Der går nemlig en lige linje fra A.P. Møllers hovedsæde på Esplanaden til Amalienborg.

Gennem årene er tjenester og opmærksomhed udvekslet mellem kongehuset og den store rederivirksomhed få hundrede meter fra dronning Margrethe og prins Henriks københavnerresidens.

Operaen står i dag som det mest tydelige eksempel, for med den blev den store Eigtved-akse med Marmorkirken i den ene ende, Amalienborg i midten og Operaen længst mod øst gjort færdig.

- Operaen blev den fysiske manifestation af det tætte forhold. Mærsk ærede kongehuset med opførelsen, men det er værd at bemærke, at han samtidig signalerede, at han anså Operaen, og dermed sig selv, som en naturlig del af aksen, siger journalist Bjørn Lambek, der er medforfatter til bogen "Mærsk - manden og magten".

Arkitekt Henning Larsen, der tegnede Operaen, mener ligefrem, at der lå en kølig beregning bag opførelsen.

I sin bog "De skal sige tak!" fra 2009 skriver han, at Mærsk Mc-Kinney forbandt sin "store gave til det danske folk" med udnævnelsen til ridder af Elefantordenen.

Bevidst eller ej, så lukkede dronning Margrethe i december 2000 skibsrederen ind i det lille selskab på kun fire borgerlige, der inden for de seneste 100 år har modtaget ordenen.

Den bæres i lyseblåt bånd, undtaget er dog nytårstaflet på Amalienborg 1. januar, hvor Mærsk Mc-Kinney stod blandt de øverste på gæstelisten og ligesom medlemmerne af den kongelige familie lod elefanten hænge i en guldkæde.

Professor dr.phil. Ole Lange vil ikke spekulere i, om Mærsk bevidst gik efter ordenen, men siger, at den var en naturlig gestus fra kongehusets side.

- Operabygningen fuldender aksen, og derfor var det helt naturligt, at han fik Elefantordenen. Om den har været sat som betingelse, ved jeg ikke, men jeg føler mig overbevist om, at uden Operaen havde han ikke fået den, siger Ole Lange.

Også på den mindre skala har kongehuset i skibsrederen haft en loyal støtte, som da prins Joachim i begyndelsen af 1990'erne prøvede kræfter med erhvervslivet som praktikant hos Mærsk i Hongkong.

Et ophold, som i ligeså høj grad fik værdi for Mærsk, vurderer Bjørn Lambek.

- Omverdenen blev gjort opmærksom på, at her sad et medlem af kongehuset og arbejdede. I Asien betyder det meget at have den slags forbindelser, siger han.

At prinsen mødte Alexandra Manley under praktikopholdet i Hongkong, kan næppe tilskrives Mærsk. Men han blev indbudt til brylluppet i 1995, ligesom han var fast gæst til andre officielle begivenheder i kongehuset.

Også da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift i 2004, og dagen efter i al diskretion kunne sætte sig i skibsrederens privatfly for at rejse til Kenya.

Mere synligt og åbent er det foregået, når regentparret på rejser i udlandet har fundet plads i programmet til den store rederivirksomhed. Som da dronningen og kronprinsesse Mary under et besøg i Vietnam i 2009 gjorde reklame for en Mærsk-kampagne for cykelhjelme.

- Det kan virke som en lille ting, men det åbner døre og skaber respekt. Bagefter hænges der et stort billede op fra dagen, og det er ofte det første, gæsterne ser, når de træder ind i virksomheden. Der findes stort ikke et Mærskkontor uden et billede af dronning Margrethe, siger Bjørn Lambek.

Forbindelsen til kongehuset bunder imidlertid i langt mere end det forretningsmæssige. Den går tilbage til Mærsks far, Arnold Peter Møller, som også knyttede bånd til Amalienborg og eksempelvis indbød kong Frederik IX og dronning Ingrid til åbningen af Lindøværftet i 1959.

Men ifølge professor Ole Lange var forholdet mere overfladisk og slet ikke så tydeligt for offentligheden, fordi faderen var mere pressesky.

Først med Mærsk Mc-Kinney og den kontakt, han knyttede til dronning Ingrid, blev relationen for alvor synlig. Mærsk og Ingrid var tætte venner og mødtes jævnligt.

Han var hendes økonomiske rådgiver, mens hun til gengæld blandt andet hjalp ham og hans kone, Emma Mc-Kinney Møller, med at anlægge haven i privaten i Charlottenlund.

- Når kongehuset i dag er så tæt med Mærsk, så skyldes det dronning Ingrid. Hun og Mærsk havde en nær personlig relation, og han blev sønderknust, da hun døde, siger Bjørn Lambek.

Måske derfor var skibsrederen blandt de få udvalgte, som den 28. marts 2010 var med, da det i Roskilde Domkirke blev markeret, at dronning Ingrid blev født for 100 år siden.

/ritzau/