Blandt andet NY Times, Wall Street Journal, Washington Post, norske Aftensposten og tyske Handelsblatt skriver om hans dødsfald.
- Mc-Kinney var en større-end-livet personlighed i Danmarks finansverden. Han bidrog generøst til offentlige projekter, der ikke havde noget at gøre med hans forretning, skriver Bloomberg, der er et finansielt nyhedsbureau.
Nyhedsbureauet skriver videre.
- Hans ansatte kaldte ham altid Hr. Møller, hvilket er sjældent i et land, der stort set ikke benytter den slags titler og erkendtligheder længere. Alle ansatte verden over modtog et stykke dansk wienerbrød i anledning af hans fødselsdag den 13. juli.
Også New York Times har valgt at bringe nyheden og skriver følgende på deres hjemmeside:
- Møller forblev aktiv, når der skulle tages beslutninger. Han besøgte ofte hovedkvarteret og rejste verden rundt for at repræsentere Danmarks største privatejede virksomhed.
Også DR og TV2 har travlt med at rydde aftenens sendeflade til fordel for Mærsk Mc-Kinney Møller. Begge kanaler sender ekstraordinære programmer for at mindes og æres den afdøde 98-årige skibsreder.
Mærsk Mc-Kinney Møller var aktiv til det sidste - men mandag morgen den 16. april var en epoke i dansk erhvervsliv forbi.
- Han sov stille ind i morges klokken fem. Han blev utilpas i fredags, hvorefter han blev indlagt på Rigshospitalet, siger Louise Münter, der er pressechef i A.P. Møller-Mærsk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned