Mange boligkøbere misser drømmeboligen
Du har endelig fået mod på at flytte i en ny bolig - og drømmehuset eller lejligheden er fundet. Men inden du kan skrive slutsedlen under, er boligen solgt til en anden.
En undersøgelse i september fra ejendomsmæglerkæder EDC blandt 1500 aktuelle købere viser, at 46 procent af køberne i deres aktuelle boligsøgen har oplevet, at den bolig, de havde udset sig, er blevet solgt til anden side.
I Region Hovedstaden har hele 54 procent, der har stået i situationen:
- Stigningen hænger sammen med, at der er kommet mere gang i handlerne flere steder i landet, og i særdeleshed i hovedstadsområdet, siger Birgitte Ringbæk, kommunikationskonsulent hos EDC om undersøgelsen.
- En anden væsentlig årsag er, at cirka halvdelen af køberne først skal have solgt deres nuværende bolig, inden de kan købe nyt, siger hun.
Det københavnske boligmarked, der som regel fungerer som lokomotiv for udviklingen i forstæder og provinsbyer, har gennem det meste af 2013 været præget af stigende salg og kortere salgstider.
Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af de aktuelle købere kommer fra ejerboliger, som størstedelen skal have solgt, før de kan købe nyt. Fire ud af 10 af køberne kommer fra en lejerbolig, mens ni procent kommer fra en andelsbolig.
Bor du i Region Syddanmark eller Midtjylland, er det 38 procent af de aktuelle boligkøbere, der har oplevet at se boligen solgt til anden side. Mens det er 48 procent i Region Sjælland og 52 procent i Region Nordjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned