Mange tjekkes for snyd med feriepenge
Landets kommuner har i årets første syv måneder fået 45.000 tip fra FerieKonto om borgere, der muligvis har snydt ved at få udbetalt feriepenge og kontanthjælp samtidig.
Det er nemlig imod reglerne og betragtes officielt som "dobbeltforsørgelse".
Nye digitale kørsler gør det muligt for FerieKonto, der administreres af ATP, at se, om den enkelte har fået de to ydelser samtidig, fremgår det af nyhedsbrevet Faktum fra ATP.
Siden november sidste år har FerieKonto-kontoret hver måned fået oplysninger fra kommunerne om, hvem der modtaget kontanthjælp.
Kontrollen foretages alene for lønmodtagere, der er omfattet af FerieKonto. Det gælder omkring en million lønmodtagere.
Selv om en kommune får et praj fra FerieKonto, betyder det ikke, at der er begået socialt bedrageri. Det kræver et tjek af, om borgeren har fået ydelserne for de samme dage, og det tjek skal kommunerne selv stå for.
Ifølge Faktum, der har foretaget en rundringning om sagen, er der dog ofte "bid".
- Jeg vil skyde på, at der er tale om dobbeltforsørgelse i over 50 procent af de sager, vi undersøger, siger faggruppeleder Lars Vinding, Frederiksberg Kommune, til nyhedsbrevet.
Netop snyd med feriepenge og kontanthjælp samtidig har længe været relativt nemt, fordi man har bruget et papirferiekort, hvor selv en uægte underskrift var nok til at få pengene ud.
Ifølge Lars Vinding er det slut nu.
- Når det går op for borgerne, at vi nu kan se udbetalingerne, vil mange droppe forsøget på at få ekstra penge, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker