Matas klar til børsen: En aktie koster 115 kroner
Foto: Jeppe Bjoern Vejloe /Scanpix
Jeppe Bjoern Vejloe /Scanpix
Fredag er første dag med handel på fondsbørsen for Matas. Aktierne i Matas udbydes til 115 kroner per aktie, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Det giver Matas en markedsværdi på 4,7 milliarder kroner.
Administrerende direktør i Matas Terje List er meget tilfreds med den interesse, Matas har fået, siden selskabet offentliggjorde planerne om at blive børsnoteret.
- Vi er meget stolte af den massive interesse, vi har oplevet fra private og institutionelle investorer i Danmark og fra udenlandske institutionelle investorer. Vi ser det som et stærkt udtryk for tillid til vores forretningsmodel og fremtidsplaner.
- Vi glæder os til at byde velkommen til vores omkring 12.000 nye aktionærer og er samtidig glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med vores eksisterende aktionærer, siger Terje List i en meddelelse.
Med en pris på 115 kroner per aktie landede udbudskursen lige i midten af udbudsintervallet på 100-120 kroner per aktie.
Cirka 12.000 nye investorer har fået tildelt aktier i Matas.
Private investorer sidder på 20 procent af de solgte aktier i Matas, mens de resterende 80 procent er solgt til danske og udenlandske institutionelle investorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned