McCartney er 43 år forsinket

Når det tidligere medlem af The Beatles, Paul McCartney, sidst i september kommer til Israel for at give sin første koncert i landet nogensinde, er det mere end 40 år siden, at den legendariske gruppe i 1960'erne fik aflyst en koncert i landet.

Rygter har i mange år siden villet vide, at den israelske regering stod bag aflysningen. Regeringen mente efter sigende, at The Beatles' musik ville have en ødelæggende virkning på landets unge.

Men tidligere i år sendte Israels ambassadør i Storbritannien et brev til Paul McCartney og den eneste anden nulevende beatle, Ringo Starr, med en undskyldning for aflysningen.
/ritzau/Reuters




Paul McCartney kommer til september til Israel for at give koncert - 43 år efter, at en Beatles-koncert blev aflyst.

Offentliggjort Sidst opdateret