Medicinen er billig i Danmark
Når apotekerne tilbyder dig den billigste type medicin, er det noget, der kan mærkes på pengepungen.
Faktisk ligger Danmark lavest, når man sammenligner de danske medicinpriser med 22 andre OECD-lande og Brasilien.
Det er analyseinstitut IMS i London, der har taget temperaturen på medicinpriserne inden for syv områder, skriver Apotekerforeningen i deres nyhedsbrev.
Analysen viser, at der er gevinster ved det danske system, som giver en meget effektiv priskonkurrence og dermed lave medicinpriser i Danmark.
De syv analyserede områder er kolesterolsænkende medicin, epilepsimedicin og antipsykotisk medicin, oral diabetesmedicin, lægemidler mod depression og mavesår samt medicin til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesvigt.
På alle områderne er der generisk konkurrence. Det betyder, at apotekerne skal tilbyde patienten det billigste lægemiddel på markedet. 83 procent af salget af medicin inden for de syv områder er generisk medicin, mens tre procent udgøres af originalmedicin.
De danske medicinpriser er blevet sammenlignet med priserne i blandt andet Polen, Slovakiet, Ungarn, Holland, Tjekkiet, Storbritannien, Sverige, Finland og Norge. Og de danske forbrugere slipper alle billigere end de andre landes forbrugere.
Analysen viser også, at der i Danmark er sket et betydeligt prisfald på i gennemsnit omkring 30 procent fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2012.
Selvom priserne i flere andre lande også er faldet det seneste år, så bidrager det danske prisfald til, at Danmark nu samlet set har de klart laveste gennemsnitlige priser på medicin, hvor apotekerne tilbyder det billigste produkt til behandling af de nævnte sygdomme.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde