Medie: SAS på vej med massefyringer

Flyselskabet SAS fremlægger mandag en spareplan, som betyder fyring af over 1000 medarbejdere og 15 procents lønnedgang for de ansatte. Det erfarer TV2 Finans.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge TV 2's oplysninger har bankerne også accepteret spareplanen, som skal redde det fælles nordiske flyselskab. Planen skærer angiveligt tre milliarder svenske kroner i flyselskabets omkostninger.

SAS afviser at kommentere oplysningerne over for Ritzau.

- Det, vi siger, er, at vi mandag vil fremlægge en plan, siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef ved SAS i Danmark.

/ritzau/