Millioner på glemte klatpensioner forsvinder
Mange danskere, der i en periode har sparet op til pension gennem deres kortvarige job på en fabrik, i en børnehave eller gennem et studiejob, er i færd med at miste de opsparede pensionskroner - uden de måske selv er klar over det.
I alt er der flere end 1,2 millioner pensionskonti med under 100.000 kroner på kontoen.
Det svarer samlet til omkring 40 millioner kroner, der risikerer at sygne hen, skriver Berlingske med henvisning til en fortrolig rapport fra en arbejdsgruppe, der er nedsat af regeringen.
Pengene er ganske enkelt blevet glemt, mens folk er gået videre til andre job, uddannelse eller andet. Imens bliver formuerne på halvdelen af de mange pensionskonti udhulet, så ejerne får færre penge at leve for i pensionsalderen.
I rapporten viser, at den gennemsnitlige glemte pension er på 32.000 kroner. Men det afhænger af pensionsselskabet, om pengene bliver forrentet eller stille og roligt svinder ind.
De konti, hvor der står færrest penge, er i størst fare for at blive til det rene ingenting. Men også en fjerdedel af de glemte pensionsopsparinger på op til 75.000 kroner er så ringe forrentet, at de er i fare for at forsvinde.
- Det er meget ufordelagtigt for den enkelte at have pensionerne spredt ud, lyder fra forbrugerøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet.
- Mange er ikke opmærksomme på, at de har klatpensioner, og det er lidt vores holdning, at når pension er et lavinteresseområde for forbrugerne, er det en god idé at tage folk mere i hånden og sørge for, at samlingen af pensionerne sker, siger han til Berlingske.
Ifølge avisen arbejder gruppen med en idé om blandt andet at oprette en portal, der skal gøre det mere gennemskueligt, hvem der ejer de enkelte pensionsordninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde