Millioner udbetalt til tidligere ansatte i Pihl & Søn
Entreprenørkoncernen Pihl & Søns konkurs ramte ikke bare byggeprojekter. En række ansatte mistede også jobbet, da konkursen indtraf tidligere i sensommeren.
Og krakket kan gå hen og blive en historisk stor udbetaling af penge fra Lønmodtagernes Garantifond (LG). Ifølge Fagbladet 3F har 860 tidligere ansatte i den konkursramte entreprenørkoncern fået udbetalt 35 millioner kroner.
Dermed kan konkursen ende med at være blandt de historisk største udbetalinger, vurderer fonden. Formålet med LG er netop at sikre, at lønmodtagere får korrekt og hurtig udbetaling af løn, hvis en virksomhed lukker på grund af konkurs.
- Vi har indtil i dag udbetalt 35 millioner kroner til 860 ansatte i Pihl & Søn, siger kundechef i LG Gitte Flensted Madsen til Fagbladet 3F.
Fonden er lige nu ved at i gang med at udregne og udbetale løn, feriepenge og pension til 860 tidligere ansatte timelønnede og funktionærer efter konkursen, der lukkede Pihl & Søn 26. august.
Og kundechefen siger, at der kommer mange flere udbetalinger i kølvandet på konkursen.
- Vi venter helt klart større udbetalinger, end det beløb vi har udbetalt dags dato. Mit bud er, at konkursen i Pihl vil komme på LG's top 10 liste over de historisk største udbetalinger, siger Gitte Flensted Madsen til Fagbladet.
Det arbejder, der følger nu, betyder, at hver enkelt udbetaling for de timelønnede skal behandles. Og det samme gælder for funktionærerne, der skal have penge i deres opsigelsesperiode i op til ni måneder efter konkursen.
Pengene som Lønmodtagernes Garantifond udbetaler kommer blandt andet fra de bidrag, som alle private arbejdsgivere skal betale til LG, da fonden er en solidarisk forsikringsfond.
LG blev oprettet i 1972. Den ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov.
Sidste år udbetale Garantifonden 746 millioner kroner til 20.905 lønmodtagere. De fik penge, fordi deres arbejdsplads var gået konkurs eller lukket på grund af insolvens.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker