Folketidende har modtaget:
På Valentins dag, torsdag den 14. februar, fik vi det sørgelige budskab, at Benny var død på Rigshospitalet. Vi vidste, at Benny var indlagt på hospitalet, men regnede helt sikkert med, at Benny også denne gang overvandt sygdommen.
Vi lærte Benny at kende for over 50 år siden i Ranum i Nordjylland, hvor han gik på seminariet, og det udviklede sig til et godt og langt venskab. Samtidig med Benny flyttede vi i 1957 til Falster, hvor Benny blev ansat på Nørre skole i Nykøbing. Han blev i 1970 skoleinspektør på Byskolen, og da denne lukkede i 1987, blev han skoleinspektør på Østre skole. Begge steder var han en særdeles afholdt leder.
Benny var en meget aktiv person, der havde mange interesser og dermed også en del tillidsposter. Han har bl.a. i en periode været formand for Nykøbing F. menighedsråd og formand for den lokale lærerforening. Han var medlem af frimurerlogen, hvor han i 8 år var Ordførende Mester. Hans helt store fritidsinteresse var bridge, som han spillede på højt plan, og han deltog i mange turneringer, som han ofte vandt sammen med sin makker.
Benny var også familiemenneske. Da Benny lærte Birthe at kende fortsatte vores venskab med dem begge. I 2007 fejrede vi sammen 50-året for vores udrejse fra Jylland til Falster. ? Nu har vi mistet vores gode, gamle ven, men vi husker med glæde tilbage på alle de mange rare og fornøjelige timer, vi har haft sammen med Benny og Birthe gennem de mange år. Vi vil komme til at savne Benny. Vore tanker og medfølelse er hos Birthe, børn, svigerbørn og børnebørn. Æret være Bennys minde.
Betty og Ove Mørch
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker