Mindeord over Bendt Andreasen, Nakskov

Tirsdag den 30. juni 2009, dør Bendt Andreasen på Odense Sygehus efter at han blev indlagt først på sygehuset i Nykøbing, hvorefter han overføres til Odense hvor han skulle opereres.

Men Bendt når aldrig at blive opereret, han dør inden af hjertestop i en alder af bare 58 år. Nakskov Brydeklub og Dansk Brydning har mistet et meget stort og afholdt menneske. Bendt blev bisat fra Stormarkskirken i Nakskov Tirsdag den 7/7-2009 Kl. 13.00.

Bendt blev født i Idestrup på Falster i 1951 og han starter sin bryde karriere i brydeklubben Thor i Nykøbing og Bendt når igennem tiden at bryde mange kampe for Thor. Bendt flytter senere i sit liv til Nakskov, hvor han i mange år er udsmider på diskoteket Bristol og værtshuset El-Paso.

Bendt bliver også gift med Hanne og de får sammen to børn nemlig Mie og Mike og da Mike i 2005 begynder at interessere sig for brydning bliver Bendt grebet af sin gamle lidenskab for denne ældgamle sportsgren og han begynder at komme i Nakskov Brydeklub først som forældre til Mike. Lidt senere begynder han også at hjælpe til ved træningen og han begynder også at tage med ud til brydestævner rundt omkring i Danmark og i Skåne.

Bendt bliver i løbet af 2006 en afholdt leder i Nakskov Brydeklub, hvor han meget ivrigt deltager i planlægningsmøder m.m, hvor han kommer med input og altid er villig til at give en hånd med når der skal udføres mere praktiske opgaver. Hvilket kommer særdeles godt til udtryk, da Nakskov Brydeklub afholder DM i Marts 2009, her bliver Bendt en meget stort aktiv for Nakskov Brydeklub. Ved dette DM oplever Bendt også en af sine største personlige sejr, da hans søn Mike bliver Dansk Mester i brydning.

Men igennem årene bliver Bendts datter Mie også fuldt tæt af både Bendt og Hanne i alle de år, hvor Mie går til gymnastik i Nakskov Gymnastik Forening.

Bendt var et menneske med et stort hjerte og mange kvaliteter, han sagde altid sin mening uanset hvilken forsamling han befandt sig i, han var en særdeles god ven og kammerat. Nakskov Brydeklub har mistet en god og kompetent leder og vi vil savne ham meget i tiden der kommer. Det var således med meget stor sorg at vi i Nakskov Brydeklub, modtog meddelelsen om at Bendt var død Tirsdag den 30. juni - 2009 i en alder af bare 58 år.

I Nakskov Brydeklub efterlader Bendt et stort savn, men vore tanker går i denne svære stund til Bendts kone Hanne og deres 2 børn Mie og Mike samt Bendts øvrige familie.

Æret være Bendt Andreasens minde
Nakskov Brydeklub
V/Gregers Virkelyst




Vi har modtaget:

Offentliggjort Sidst opdateret