Forhenværende skoleleder Ulla Bruus, Rødby er død under et ferieophold på Lanzerote, 52 år.
Ulla Bruus har de sidste 10 år kæmpet en hård kamp mod kræft, men måtte give op under et ferieophold på Lanzerote.
Ulla Bruus er født og opvokset ved Ålborg, hvor hun også fik sin læreruddannelse. Hun kom i 1979, som nyuddannet lærer til Havneskolen i Rødbyhavn, hvor hun virkede frem til 1996, hvor hun blev ansat som skoleleder på Errindlev Skole.
Efter lukningen af Errindlev skole fortsatte hun sit arbejde som afdelingsleder på Holeby Skole. I en periode var hun også konstitueret som viceinspektør ved Rødby Kommunale Ungdomsskole.
Ulla Bruus var kendt som en dygtig lærer og en god kollega, der tog mange initiativer for at gøre skolen aktiv for både elever og lokalsamfundet.
Ulla Bruus interesserede sig meget for sine omgivelser og gik aktivt ind i politik. Hun blev valgt i byrådet i Rødby for Socialdemokraterne og beklædte i en kort periode posten som Borgerudvalgsformand. Hun trak sig dog fra denne post da hun blev ramt af sygdom, og valgte kun at tage en enkelt periode i byrådet.
Trods sin sygdom bevarede Ulla Bruus sit gode humør, og var altid lydhør overfor andre og deres problemer, og særdeles hjælpsom overfor alle. Ved sin død efterlader Ulla Bruus sin mand, Kim Juul, samt sin far Poul Erik Bruus.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet