Vi har modtaget:
Tirsdag den 22. januar mistede vi pludselig Malik ved en ulykke
Malik har boet i Autismecenter Storstrøm siden 2000, de seneste 5 år på Ungeafdelingen. I den tid har han beriget os med særlige og fantastiske oplevelser. Som en del af haveholdet på Stafetten havde Malik sin daglige gang i mange af Autismecentrets afdelinger, herigennem fandt han vej til alles hjerter.
Malik vil blive savnet for alle de mange gode timer, hvor han med sit charmerende humør kunne få os til at grine. Malik har berørt manges liv med sin udadvendthed og glæde, sine dybe mørke øjne, det frække skæve smil og som altid var med på den værste. Malik havde en sjælden lun form for humor og var meget glad for sang og musik. Sammen har vi oplevet hverdagen, ferier, kolonier, festivaler og ikke mindst vores månedlige Disko Dasko-ture, som Maliks far og Karen så engageret og kærligt afholdt for Malik og alle hans venner fra Autismecentret.
Vi har plantet et træ for dig på ungeafdelingen og et på Stafetten. Disse træer vil vi gå ud til og tænke på dig, og huske alle de gode oplevelser, vi har haft sammen
Alt for tidligt er du taget fra os, men du vil altid være hos os i vores hjerter, og sammen vil vi huske og mindes dig Malik Kiving. Vi føler et stort tomrum, og du er savnet af såvel medbeboere, arbejdskollegaer, personaler og ledere ved Autismecenter Storstrøm.
I denne svære stund går vores dybfølte tanker til Maliks forældre og pårørende
På vegne af alle i Autismecenter Storstrøm
Anne Bornefeldt Olsen
Forstander
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde