Mindre banker er dårlige til at spotte dårlige kunder
De små banker har dobbelt så mange såkaldt svage kunder, end de selv tror. Det er kunder, der har gentagne og langvarige overtræk og som låner endnu flere penge. Men de små banker er ikke "i tilstrækkelig grad opmærksomme på faresignalerne".
Det viser stikprøver, som Finanstilsynet har lavet.
- Inspektionerne viste også, at institutterne ikke altid tager højde for de relevante udgifter i beregningerne af rådighedsbeløb. Det fører til for optimistiske vurderinger af, hvor store lån kunders økonomi kan bære, skriver tilsynet i en pressemeddelelse.
At småbankerne ikke har styr på, hvor mange af de svage kunder der er i banken, giver risiko for, at bankerne undervurderer deres faktiske risici.
- Pengeinstitutterne bør styrke deres fokus på at følge situationen for økonomisk svage privatkunder, der er sårbare overfor eksempelvis rentestigninger eller ledighed, siger tilsynets vicedirektør, Kristian Vie Madsen.
Ud over at de seks undersøgte mindre banker og sparekasser er for dårlige til at identificere økonomisk svage privatkunder, havde flere af institutterne yderligere mangler i styringen af kunderne.
Pengeinstitutterne havde også i forskellig grad svært ved at identificere kunder med økonomiske problemer korrekt.
I to tilfælde vurderede Finanstilsynet på baggrund af stikprøverne, at der samlet set var behov for større nedskrivninger på privatkunderne. Det blev der derfor givet påbud om.
De private kunder har gennem krisen klaret sig økonomisk bedre end erhvervskunderne med betydeligt lavere tab til følge.
- Og samlet set bekræftede inspektionerne, at kreditkvaliteten af pengeinstitutternes udlån til de private kunder fortsat er bedre end udlånet til erhvervskunder, siger Kristian Vie Madsen.
Inspektionerne er gennemført i starten af 2013. Og Finanstilsynet offentliggør særskilte redegørelser for inspektionerne i de enkelte institutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde