Vi har modtaget:
Et fantastisk og helt enestående menneske er ikke blandt os længere. Mona sov stille ind lørdag den 24. november efter et langt og meget hårdt sygdomsforløb.
Vi, der har været så heldige at have haft muligheden for at være en del af Monas liv, føler os meget privilegerede og berigede.
Alt det Mona stod for, hendes menneskesyn og hendes medmenneskelige indsigt, var en gave og en evne som kun få besidder.
Mona var i fem år sygeplejerske på Børneafdelingen i Nykøbing, hvor hun var en dybt respekteret og højt værdsat medarbejder og kollega.
Hun var en meget faglig dygtig sygeplejerske, som børnefamilierne satte stor pris på. Mona var lyttende og havde en indlevelsesevne ud over det sædvanlige.
Mona kunne med sin fantastiske og meget rolige udstråling nå det enkelte barn og dets familie på en unik måde.
Mona magtede at rumme ufattelig mange af de mennesker, hun mødte.
I hendes klinik, som hun åbnede efter at være stoppet på Børneafdelingen, blomstrede Mona. Her fandt hun det, hun søgte, her kunne hun hjælpe både børn og voksne som havde det svært.
Mona kunne finde det bedste frem i alle mennesker, kunne hjælpe dem til at se alle mulighederne.
Vores kollegafællesskab udviklede sig gradvist til et dejligt venskab, og vi har begge nydt mange dejlige timer i Monas selskab, man skiltes altid med fornyet energi og glædede sig allerede til næste gang, vi skulle ses.
Mona har sat dybe spor i vores bevidsthed, og vi er dybt taknemmelige over, vi fik muligheden for at lære Mona at kende og få den ubeskrivelige dejlige gave med os fremover.
Vores tanker går til Teddi og børnene i denne ufattelige svære tid.
Æret været Monas minde
Kærligst
Tine Vægter og Susanne Husted
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker