Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun vil nu have gang i en offentlig debat anført af politikerne om, at man ikke skal skamme sig over at være arbejdsløs:
- Arbejdsløshed er en helt naturlig konsekvens af, at vi har en økonomisk krise. Og det at blive arbejdsløs er noget, der kan ske for os alle sammen, siger Mette Frederiksen.
En rundspørge, lavet af Interresearch A/S for arbejdsløshedskassen Min A-Kasse, viser, at op mod hver femte arbejdsløse har undgået sociale arrangementer som familiefester for at slippe for det rituelle spørgsmål om, hvad man laver, skriver Avisen.dk.
- Det er helt forfærdeligt, hvis det er noget, man føler sig pinligt berørt over. Det er rigtigt vigtigt, at vi har et arbejdsmarked, der bygger på den præmis, at man skal behandles ordentligt, hvis man bliver arbejdsløs, siger ministeren.
Mette Frederiksen understreger, at Danmark lige nu står i en krise, hvor der både er tabt mange job i den private sektor, og hvor der skal spares i det offentlige. Samtidig har de unge svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
- Det er vigtigt, at vi i den offentlige debat får slået fast, at det her er en følge af krisen. Og det er et fælles ansvar at få bekæmpet arbejdsløsheden, siger hun.
Ifølge rundspørgen for Min A-Kasse har hver anden ledig haft en oplevelse af at blive set ned på, fordi de var arbejdsløse.
- Alle andre beskriver sig selv i kraft af deres arbejde. Konsekvensen er, at mange kommer til at skamme sig, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet til Avisen.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde