- Det er godt for Dong og dermed også godt for statskassen og for Danmark, så det glæder mig, siger Bjarne Corydon og henviser til, at staten ejer over 75 procent af energiselskabet.
Han er overbevist om, at den tidligere topchef i TDC er i stand til "at løse den store opgave, Dong står over for".
- Hans primære opgave er jo at føre den meget ambitiøse strategi, Dong Energy har, ud i livet. Og det er en meget stor opgave, men jeg er helt sikker på, at han er i stand til at løse den, lyder det fra finansministeren.
Han understreger, at det er bestyrelsen i Dong Energy, der har udvalgt den nye administrerende direktør, men han lægger ikke skjul på, at han er meget tilfreds med valget af Henrik Poulsen.
- Jeg mener, at vi har at gøre med et indlysende kompetent menneske, som der står almen respekt om i dansk erhvervsliv, siger Bjarne Corydon og fortsætter:
- Og som Dongs bestyrelsesformand har sagt det, så er der jo også tale om en holdspiller, og jeg tror, at han vil kunne få koncernen videre i den rigtige retning.
Samtidig tror finansministeren på, at det vil skabe ro i Dong Energy, at selskabet nu har en ny mand ved roret efter adskillige uger med tumult i form af fyringen af den tidligere direktør Anders Eldrup og de mange beskyldninger, der er blevet kastet rundt.
- Det, at vi har fået ansat en ny direktør, er et afgørende skridt i retning af, at vi kan få dagligdagen tilbage på Dong og komme i gang med arbejdet. Og det, synes jeg, er rigtig nyttigt, siger Bjarne Corydon.
Den pointe er partikammeraten, Folketingets formand Mogens Lykketoft enig i. Han håber, at det vil lykkes for Henrik Poulsen at fastholde og udvikle Danmarks førende position på vindmølleområdet.
- Det afgørende er, at den nye direktør forhåbentlig kan samle op og videreføre den ambitiøse målsætning om, at Danmark er blevet og kan blive ved med at være verdensledende på de store havvindmøller.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned