Ministre: Dansk økonomi er på rette kurs
De nye tal fra Danmarks Statistik om en fremgang i dansk økonomi og beskæftigelse giver regeringen er fin afslutning på en hektisk uge, hvor finansloven under dramatiske forhandlinger kom i hus.
Det glæder ikke mindst finansminister Bjarne Corydon (S):
- Det er en fin afslutning på en hektisk uge. Selvom tallene er foreløbige, er det godt, at vi får bekræftet det stemningsskifte, vi ser i økonomien.
- Jeg hæfter mig særligt ved stigningen i beskæftigelsen i tredje kvartal, siger Bjarne Corydon i en pressemeddelelse.
Finansministeren fastslår, at regeringens økonomiske politik næste år vil styrke fremgangen:
- Med finansloven for næste år giver vi ikke bare et markant løft til velfærden, de ekstra skattelettelser til almindelige danskere vil også understøtte privatforbruget, så vi også ad den vej kan hjælpe opsvinget på vej, siger han.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) glæder dig over, at dansk økonomi er på rette kurs.
- Dagens tal viser, at dansk økonomi er på rette kurs. Og der er meget, der tyder på, at fremgangen vil fortsætte de kommende år, siger hun.
Finansloven næste år bliver lidt mere lempelig end først planlagt.
Regeringens forlig med Venstre og De Konservative om næste års finanslov følger i et vist omfang anbefalingerne fra de uafhængige økonomiske vismænd, der har anbefalet at give den økonomiske vækst et skub fremad.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde