- Med den nye færge begynder en ny epoke for Mols-Linien, siger Søren Jespersen, adm. direktør for Mols-Linien.
Det næsten 113 meter lange skib af typen Incat sættes i drift i maj. Anskaffelsen udvider kapaciteten med næsten 100 procent i forhold til Max Mols, som i dag er den største af rederiets nuværende tre færger.
- Der er tale om en helt ny generation af færger. Den har store lyse og overskuelige dæk, som gør det enkelt at køre ind og ud af færgen.
- Hele kundeområdet er anlagt på et og samme dæk, og der er en fantastisk panoramaudsigt fra store dele af skibet, siger færgedirektøren.
Rederiet har det seneste halve år kunnet øge antallet af biler pr. afgang kraftigt. Man har stadig stigende efterspørgsel morgen og eftermiddag og har haft problemer med at leve op til kundernes behov fra Aarhus tidligt om morgenen, oplyser rederiet.
Den nye færge gør det også muligt igen at tage campingvogne og mindre lastbiler med om bord.
Færgen, der især skal sejle mellem Aarhus og Odden, får dagligt fire afgange fra Aarhus og fire fra Odden.
I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, får den tre afgange hver vej.
Mols-Linien har chartret den nye færge i 10 år med en købsoption.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned