Næstved Sygehus bliver Danmarks næststørste operationsfabrik
Foto: Polfoto
Polfoto
Fremover kan patienter her fra Region Sjælland blive opereret på Næstved sygehus ogkomme hjem samme dag.
Næstved Sygehus får Danmarks næststørste operationsfabrik hvor 1200 patienter om året får indopereret nye hofter og knæ. Samtidig bliver det snart forhenværende akutsygehus også indrettet til Danmarks største center for hurtige små operationer hvor patienter sendes hjem samme dag, det skriver DR Sjælland.
Den nye operationsgang indrettes i takt med at Næstved Sygehus rømmes for akutte patienter, siger sygehusdirektør Winnie Breuning, og hun er ikke spor bange for, at der vil være for ringe prestige i at være læge på en kæmpestor operationsfabrik.
- Der er læger, der gerne vil slippe for aften, natte og weekend-vagter. De læger, der gerne vil have med akutte patienter at gøre, kan i perioder blive tilknyttet Køge Sygehus. Det forestiller jeg mig, mange læger gerne vil og kan se en stor faglig udfordring i, siger direktør Winnie Breuning til DR Sjælland.
Vicedirektør på Næstved Sygehus, Vagn Bach, der selv er uddannet læge, forventer at mange læger vil se en stor udfordring i at arbejde med de planlagte operationer på Næstved Sygehus.
- De kan blive noget nær Danmarksmestre til deres fag, fordi de får så enorm stor rutine og erfaring med de mange operationer.
Sygehuset forventer fremover at have mellem 600 og 1000 ansatte. I dag hvor det er akutsygehus er der 2000 ansatte i Næstved.
Hofteopererede sendes hjem foran fjernsynet 9. jun. 2010 10:02 Indland
Formanden for Region Sjælland, Jens Stenbæk forventer at patienterne vil tage rigtig godt imod muligheden for at blive opereret ambulant.
- Vi ved, at kun de færreste ønsker at tilbringe længere tid på et sygehus end højst nødvendigt. Man vil gerne tilbage til hverdagen, til sin egen seng og i arbejde så hurtigt som muligt, siger regionsformanden til DR Sjælland.
Det største center for kunstige hofter og knæ ligger i Gentofte.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie