Naturgaskunder kan få stor varmeregning
En prisstigning på 43 procent på 30 dage er noget, man kan se på pengepungen. Og er det varmeregningen, der er vokset så meget, kan det gå hen og blive meget dyrt.
Neas Energy er et af Danmarks største selskaber inden for handel med energi - og naturgas er også på hylden. Og her holder man dagligt øje med prisernes udvikling.
- Prisen har ligget stabil over vinteren. Men de sidste to uger er den eksploderet. Om sommeren oplagrer man gas, som man så bruger fra om vinteren - og disse lagre er ved at være tomme, siger Henrik Jørgensen, chef for handel med gas hos Neas Energy.
Samtidig har der været forstyrrelser af produktionen af gas. Et af de store felter - det norske Troll Felt - har været plaget af vedligeholdelse, og når temperaturen i Europa ligger under normalen, stiger forbruget, og samlet set giver det højere priser.
- Det er sjældent, vi ser så store prisudsving på gasmarkedet. Men når der kommer sådan en kulde, som vi har lige nu, og der er udfald i produktionen, så stiger prisen, siger Henrik Jørgensen.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er tø på vej til forbrugernes varmeregninger lige med det første. Snestorme og kulde hærger i store dele af Europa - og det vil få priserne på naturgas til at holde sig oppe:
- Så længe man har temperaturer under normalen, vil priserne ligge højt. Men når temperaturen begynder at vise forårstegn på omkring 10 grader, vil priserne falde igen, siger Neas Energys chef for gashandel.
Det er ikke sådan, at varmeregningen en måned bliver kæmpestor. Ekstraudgiften bliver smurt ud over hele året, da de fleste varmekunder får op til tre acontoregninger om året.
Men prisstigningen kan nemt betyde en ekstra varmeregning på flere hundrede for en husstand, alt efter hvor meget varme man bruger.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde