Nej til fodboldfusion
B.1921's medlemmer stemte torsdag aften nej til en fusion med B.1901.
57 procent af de fremmødte stemte ja til fusionen. Men det var ikke nok. B.1921's vedtægter kræver nemlig en tilslutning på minimum 75 procent for, at foreningen kan nedlægges, hvilket jo er tilfældet ved en fusion.
Klubbens formand Jan Arnesen havde forud for afstemningen meddelt, at han ville stoppe som formand i tilfælde af et nej til fusionen. Det stod han ved efterfølgende, hvor han var både rørt og ked af det.
- Jeg står med følelserne uden på trøjen, for jeg er stadig ægte '21'er. Jeg vil fodbolden det bedste, og jeg har lagt stor energi i det her, fordi jeg kan se så mange muligheder for fremtiden. Men nu må vi slå bremsen i og sige:
Det var ikke nu. Andre må prøve senere, sagde Jan Arnesen til Folketidende efter resultatet blev kendt. Alliancens formand, Axel Castenschiold, er selv B.1921'er. Han var voldsomt skuffet over fusionens fald.
- Det her er stik imod, hvad alle, der har ambitioner for fodbolden hernede, går ind for. Det havde været fantastisk, hvis vi havde kunnet skabe en af de største klubber øst for Storebælt, sagde Castenschiold, som nu vil overveje at melde sig ud af B.1921 som aktivt medlem og kun være passiv.
Læs meget mere i Folketidende fredag.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker