Nokia klar med smartphones til discountpris
Foto: Lluis Gene /Scanpix
Lluis Gene /Scanpix
Nokia præsenterede mandag hele tre nye Android-baserede mobiltelefoner.
Det sker selv om den finske mobilgigant netop er blevet overtaget af Microsoft, der har sit eget mobiloperativsystem, som er en direkte konkurrent til Android.
- De nye smartphones bruger Androids åbne platform, men er udstyret med Nokias egen Lumia-brugerflade, og sender brugerne til Microsofts forskellige services, ikke Google, siger den administrerende direktør for Nokias franske afdeling, Thierry Amarger.
De tre nye Nokia-telefoner blev præsenteret på verdens største messe for mobilteknologi, World Mobile Congress, der bliver holdt i Barcelona i Spanien denne uge.
Android-apps vil virke på de nye telefoner, men brugerne vil ikke kunne tilgå Googles forskellige services. Det gælder også Googles app-butik, Google Play.
Den nye serie af smartphones bliver markedsført under navnet X og der er tale om meget billige telefoner med en pris på mellem 800 og 1500 kroner. Til sammenligning koster en ny smartphone fra de store producenter typisk mellem 5000 og 6000 kroner.
Det er helt nyt, at Nokia laver Android-telefoner. De senere år har man satset hele butikken på Microsofts styresystem og tidligere benyttede man først og fremmest styresystemet Symbian.
Nokia, der var en sand mobil-kæmpe i sidste halvdel af 90'erne og de første år af det nye årtusinde, har haft særdeles svære år, efter at Android- og IOS-baserede smartphone har overtaget markedet.
Sidste år kom finnerne således ud med et tab på næsten seks milliarder kroner i selskabets mobildivision. Og siden blev mobildivisionen videresolgt til Microsoft for godt 40 milliarder kroner. Den handel ventes at blive endeligt gennemført i løbet af marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned