Nordea har fået gang i erhvervskunderne
Foto: Thomas Lekfeldt /Scanpix
Thomas Lekfeldt /Scanpix
Bankkoncernen Nordea, med hovedsæde i Stockholm, fik et overskud på 8,25 milliarder kroner i årets tre første måneder. Det viser bankens regnskab for første kvartal.
Banken er godt på vej ud af finanskrisen, og der er gang i butikken.
- Vi har i begyndelsen af 2014 set en øget aktivitet inden for rådgivning af erhvervskunder om finansielle løsninger og kapitalmarkedstransaktioner, og på opsparingsområdet er aktivitetsniveauet fortsat højt, siger koncernchef Christian Clausen om regnskabet.
- Det har ført til en stigning i vores gebyr- og provisionsindtægter på 13 procent, siger koncernchefen.
- Det ordinære resultat er steget med seks procent i forhold til første kvartal 2013. Og stigningen er sket som følge af øget effektivitet og bedre kreditkvalitet, siger Christian Clausen.
- I dette lavvækstmiljø fortsætter vi med at gennemføre vores initiativer for at sikre øget omkostnings- og kapitaleffektivitet og øge forretningsomfanget med vores kunder, siger koncernchefen.
Nordea er i gang med at svinge sparekniven i forbindelse med de besparelser på omkring 6,7 milliarder kroner, der skal spares frem til udgangen af 2015. Der er allerede fundet besparelser på 1,9 milliarder kroner - og i første kvartal 2014 er der sparet for 335 millioner kroner.
- Derudover bliver der inden for alle forretningsenheder i øjeblikket arbejdet med detaljerne for det accelererede omkostningsprogram. Vi forventer at færdiggøre planerne i andet kvartal 2014, skriver banken i sit regnskab.
- Effektivitetsforbedringerne vil være mulige ved at reducere aktivitetsrelaterede udgifter, tilpasse distribution til at møde ændringer i kundeadfærd, øge produkt- og IT-platform-effektivitet, optimere processer og reducere omkostninger i centrale funktioner, skriver Nordea.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet