Normandiet vækker voldsomme minder

Ulla Westh var 12 år og legede med sit legetøj udenfor i det dejlige solskinsvejr i Rønne på Bornholm, da flyende kom, og bomberne snart faldt over byen. Danmark var blevet befriet få dage før og havde dårligt sluppet tømmermændene over den nyvundne frihed. Men Bornholm var stadig besat af tyske soldater.  
- Jeg kan huske, at jeg ikke havde set den type fly før. Der var to eller tre og de havde runde vinger, fortæller Ulla Westh. Det var russiske bombefly, og sekunder efter at Ulla Westh havde set flyene på himlen eksploderede bomber flere steder i byen.
 
- Jeg hørte voldsomme brag, og kort efter kaldte min far. Han fik mig med ned i kælderen under den forretning vi havde. Der blev vi indtil det holdte op, fortæller hun.
 
Forretningen gik fri af de russiske bomber, men husene på den anden side af gaden blev ødelagt. Byen skulle evakueres og tømmes og det skulle ske hurtigt.
 
- Vi forlod Rønne med kun de allermest nødvendige ting, og det skete på cykel. Vi havde fået lovning på at kunne låne min tantes hus i Nøker ca. 7 kilometer fra Rønne. Jeg kunne selvfølgelig godt forstå hvad der skete, men overskue de længerevarende konsekvenser kunne jeg ikke, fortæller Ulla Westh.
 
Dagen efter bombede russiske bombefly igen Rønne, men denne gang kunne den 12-årige pige høre og se eksplosionerne i Rønne på afstand.
 
- Efterfølgende fandt vi ud af, at de tyske soldater i Rønne havde lagt Røde Kors-flag på tagene af deres bygninger, og derfor gik de fri af bombardementet. Det var vi meget oprørte over, fortæller Ulla Westh med tydelig forargelse i stemmen.
 
De voldsomme minder fra de russiske bombardementer i Rønne for 64 år siden blev pludselig vækket til live hos Ulla Westh, da hun i 360 graders-biografen i Arromanches på invasionskysten i Normandiet så scener fra allierede bombardementer i Normandiet i juni 1944.
 
- Jeg blev fuldstændig overrumplet af scenerne. Pludselig blev minderne fra dengang meget virkelige for mig, fortæller Ulla Westh. Efter filmen måtte Ulla Westh bruge nogle minutter på at fordøje filmen og de minder den vækkede.
 
- Jeg har ikke tænkt meget over det i årene der er gået, men det er åbenbart nogle oplevelser, der stadig ligger dybt i mig. Mere end jeg måske var klar over, siger hun.