Norsk strejke i Widerøe rammer få flyruter ud af Danmark
Foto: Brian Bergmann /Scanpix
Brian Bergmann /Scanpix
Der er strejke i det delvist SAS-ejede norske flyselskab Widerøe. Det er stridigheder mellem kabinepersonalet og ledelsen, der har fået stewardesserne til at gå hjem, skriver den norske avis E24.
Widerøe flyver dagligt 11.000 passagerer fra 47 lufthavne i Norge og i Europa. Samlet flyves der 400 daglige afgange. Men det er kun omkring en håndfuld flyafgange fra København, der er aflyst onsdag.
Widerøe flyver fra København kun til de to norske byer Kristiansand og Haugesund.
Kabinepersonalet har ikke krævet hverken kortere arbejdstid eller mere i løn. De vil have medbestemmelse over deres pensionsordninger, lige som selskabets piloter har fået.
Fredag blev det offentliggjort, at SAS har solgt 80 procent af Widerøe til investorgruppen Torghatten.
Og fredag var også dagen, hvor det kom frem, at kabinepersonalet ville nedlægge arbejdet onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker