Det oplyser selskabets informationschef Johan Bisgaard Larsen til Ritzau.
- Jeg forventer, at der går en til to dage, så vil man kunne finde billetterne på vores hjemmeside, siger han, men har endnu ikke noget bud på billetprisen.
Selskabet leder lige nu efter ledig flykapacitet, så Norwegian kan få endnu flere afgange fra Karup. Desuden forventer Johan Bisgaard Larsen, at Norwegian snart vil have mange flere afgange til Malaga, Barcelona, Rom, Nice og Prag.
- Det er så lidt mere usikkert, hvordan det kommer til at ske, men vi er i gang med at kigge på kapaciteten og forventer at kunne øge i løbet af de næste par uger, siger han.
Det krakkede Cimber Sterling fløj med andre og mindre fly end Norwegian og derfor vil det norskejede lavprisselskab ikke overtage personel eller material fra Cimber Sterling.
- Vi har en lønsom forretningsmodel. Derfor kommer vi ikke til at flyve med Cimbers materiel, fastslår han.
Norwegian har tidligere fløjet fra Karup i direkte konkurrence med Cimber Sterling, men droppede ruten i juni sidste år, fordi den hårde konkurrence ikke var rentabel.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker