Novo køber ind i Norge for milliarder
Novo A/S køber norske Xellia Pharmaceuticals for 700 millioner dollar svarende til omkring fire milliarder kroner, oplyser Novo i en fondsbørsmeddelelse.
Xellia udvikler og producerer lægemidler til behandling af infektioner med multiresistente bakterier.
- Med denne investering udvider Novo sin portefølje af langsigtede investeringer med endnu et betydeligt life-science selskab i Danmark og vil herigennem bidrage til den fremtidige vækst i Xellia, skriver Novo i meddelelsen.
Købet betyder, at Xellia vil få hovedkvarter i København, mens alle Xellias produkter fremstilles på selskabets fabrikker i Danmark, Norge, Ungarn og Kina.
Novo er den største aktionær i medicinalgiganten Novo Nordisk, i Novozymes og Chr. Hansen Holding. Disse virksomheder udnytter alle teknologi og fremstillingsmetoder, som er svarende til Xellias.
Med købet er det meningen, at Xellia skal forske i og udvikle flere lægemidler endnu mere end hidtil, samt at selskabet udvider sit globale produktionsapparat for yderligere at gøre sin færdigvareforretning større, oplyser Novo.
- Xellia komplementerer på overbevisende måde vores portefølje af større life-science virksomheder, hvori vi har væsentlige investeringer, og det er en af de største investeringer, som Novo har foretaget til dato, siger Henrik Gürtler, direktør i Novo.
Det endelige køb afventer de relevante konkurrenceretslige godkendelser og forventes at finde sted i løbet af tredje kvartal af 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker