Novo Nordisk er klar med Tresiba i Japan
Novo Nordisk har fået godkendt prisen på sit langtidsvirkende insulin Tresiba i Japan, fremgår det af en meddelelse fra den danske medicinalkoncern onsdag.
- Prisgodkendelsen vil tillade Novo Nordisk at lancere i Japan kort efter, at Tresiba officielt optages på den nationale japanske sygesikrings prislister den 22. februar, skriver Novo Nordisk.
Meldingen om de japanske myndigheders godkendelse af prisen kommer samme uge, som den amerikanske lægemiddelstyrelse overraskende krævede flere studier af Tresiba, inden det kan komme på tale at godkende insulinet.
Den besked kom bag på selskabets topledelse og sendte aktierne i Novo Nordisk til tælling på fondsbørsen med et fald på 13 procent på én dag.
Novo Nordisk ønsker ikke at offentliggøre prisen på Tresiba før den 22. februar. Det oplyser presseafdelingen til Ritzau Finans.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde