Novo Nordisk er kommet et skridt tættere på slankemiddel
Det kan gå hen og blive et af de nye guldæg i reden hos Novo Nordisk. I hvert fald er de længe ventede resultater for testen af Novo Nordisks Victosa som slankemiddel til diabetikere positive.
846 overvægtige eller svært overvægtige type 2-diabetikere har deltaget i det såkaldte Scale Diabetes-studie af Victoza.
Ifølge Novo Nordisk tabte deltagerne, som i gennemsnit vejede 106 kilo ved indgangen af studiet, sig i gennemsnit seks procent ved behandling med 3 mg Victoza over 56 uger.
Patienter, som blev behandlet med 1,8 mg-doser Victosa, tabte sig fem procent i samme periode.
Til sammenligning tabte patienterne i placebo-gruppen - det vil sige uden behandling med Victoza - sig kun to procent over de 56 uger.
- Vi er glade for resultatet af dette studie og ser frem til at få resultaterne fra de to sidste studier i Scale programmet, siger Novo Nordisks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, i en fondsbørsmeddelelse.
Han siger, at det ifølge studiet er muligt for patienter med type 2-diabetes at opnå både vægttab og god blodsukkerregulering med en og samme behandling.
- Vægtregulering er ofte en større udfordring for denne patientgruppe, og der er behov for nye og effektive behandlingsmuligheder, siger han.
Liraglutid er et lægemiddel til behandling af type 2-diabetes, som Novo Nordisk sælger i Japan under navnet Victosa. Midlet undersøges for sin positive effekt på vægttab hos diabetikerne.
Novo Nordisk forventer at afslutte de to resterende fase 3a-studier i programmet medio 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker