Novo Nordisk får EU-accept af nye produkter
Insulinvirksomheden Novo Nordisk har mandag fået tilladelse til europæisk markedsføring af de nye midler Tresiba og Ryzodeg. Det er Europa-Kommissionen, der står bag tilladelsen.
Markedsføring kan dermed gennemføres i samtlige 27 EU-medlemslande.
- Disse tilladelser er væsentlige milepæle både for Novo Nordisk og for behandlingen af diabetes, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk.
Tresiba er en ny generation af basale insulinanaloger med ultralang virkningsvarighed til dosering en gang dagligt, oplyser Novo Nordisk.
Ryzodeg er en blanding af Tresiba og den hurtigtvirkende insulin NovoRapid.
De to midler er allerede sidst i 2012 blevet godkendt i Japan.
I november sidste år stemte en rådgivende komité under de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA endvidere for at godkende produkterne.
En amerikansk godkendelse og lancering af Tresiba og Ryzodeg anses for at være en af de vigtigste begivenheder i 2013 for Novo Nordisk.
Lanceringen i Europa og Japan vurderes også som meget vigtig for selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker