Novozymes har fremgang i omsætningen
Novozymes kom ud af tredje kvartal af 2012 med en omsætning på 2838 millioner kroner mod 2692 millioner kroner i samme periode året før.
Resultatet af den primære drift blev på 720 millioner kroner mod 631 millioner i samme periode året før. Resultatet før skat var på 521 millioner.
I årets første ni måneder steg salget med seks procent, og resultatet af den primære drift var på to milliarder, hvilket er en stigning på 12 procent.
- Selv om salget lå under vores helårsforventning, er det meget tilfredsstillende at kunne notere en markant stigning i indtjeningen de første tre kvartaler.
- Salget af enzymer til vaskemiddel- og foderindustrien levede op til de høje vækstforventninger, mens salgsvæksten indenfor bioenergi fortsat var under pres, siger Steen Riisgaard, administrerende direktør i Novozymes i meddelelsen til Fondsbørsen.
Han tilføjer, at selskabet fastholder forventningerne til indtjeningen for hele året.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde