Novozymes voksede videre i andet kvartal
Den danske forsknings- og produktionsvirksomhed Novozymes, kom ud af andet kvartal med et overskud på 556 millioner kroner.
Det er knap 60 millioner kroner bedre end i 2012, hvor overskuddet endte på 495 millioner kroner.
Samlet omsatte enzymsmedjen fra Bagsværd for 3025 millioner kroner i andet kvartal - en stigning på 6 procent i forholdt til andet kvartal for et år siden, hvor koncernen omsatte for 2851 millioner kroner.
De største forretning hos Novozymes - salget af enzymer til vaskemidler og -pulver, samt mikroorganismer til rengøringsløsninger - voksede til 1065 mio. kr. fra 997 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.
- Salgsvæksten skyldes den fortsat øgede penetration af enzymer i vaskemidler med henblik på at øge vaskeevnen, muliggøre vask ved lave temperaturer og erstatte kemikalier, skriver Novozymes.
Novozymes' salg inden for forretningsområdet Landbrug og Foder steg i andet kvartal af 2013 til 439 millioner kroner fra 408 millioner kroner for et år siden.
Divisionen omfatter salg af foderenzymer og mikroorganismer til akvakultur og bæredygtigt landbrug (BioAg).
- Salget til bæredygtigt landbrug steg kraftigt og var den største bidragyder til væksten inden for dette salgsområde. BioAg-salget har i sæsonens løb udviklet sig godt i alle større regioner på den nordlige halvkugle, skriver Novozymes.
Novozymes' salg af enzymer til føde- og drikkevareindustrien steg i første kvartal af 2013 til 809 millioner kroner fra 769 millioner kroner i den tilsvarende periode sidste år.
- Årets første seks måneder forløb som forventet. Salget og indtjeningen steg i løbet af halvåret, og vi er godt på vej til at indfri vores forventninger, siger administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen, i en kommentar til resultatet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned