Nu bliver julen nordisk i Tivoli
Når Tivoli slår dørene op til dette års jul i den gamle have, er det et helt nyt syn, der møder gæsterne. I år vil man nemlig - ud over russisk jul - også blive budt på nordisk jul for millioner. Tivoli oplyser dog ikke, hvor penge man har investeret i den nordiske jul.
Men samlet er der sat 1400 kvadratmeter af til norsk, svensk og traditionel dansk julehygge. Og som prikken over i'et kommer julemanden igen i år til den gamle have midt i København, oplyser Tivoli.
Sidste år var det den russiske julemand, der mødte børnene - men i år har den gode gamle, rødklædte julemand fået en fornem plads, da hans kane er parkeret foran Pantomimeteatret.
- Med satsningen på det nye nordiske tema håber vi, at kunne friste flere gæster, der i stigende grad efterspørger nordisk kultur, siger Tivoli-direktør Lars Liebst og fortsætter:
- Årets anden satsning er Nøddeknækkeren som er Tivolis største balletopsætning nogensinde, hvor dronning Margrethe har skabt scenografi og kostumer. Det er en stor og kostbar satsning, siger han dagen før, Tivoli offentliggør besøgstallene for Halloween.
I forbindelse med Nøddeknækkeren vil gæsterne kunne se syv 3,5 meter høje figurer fra balletten, som er placeret på Koncertsalens balkon. De er alle tegnet af dronning Margrethe og understøtter det russiske tema.
Lise Lyck, der er centerleder for turisme og kultur ledelse på Copenhagen Business School siger om Tivolis nye satsning:
- Det nordiske tema er et godt valg i år, fordi krisen i mange lande får os til at tænke over, hvorfor det går langt bedre i Norden end i mange andre lande, siger hun i pressemeddelelsen.
Tivoli åbner for årets juletema 16. november frem til 31. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker