- Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde idéerne og begejstringen tilbage, siger Adam Price i en pressemeddelelse om restauranten i Tivoli.
Og som altid har Adam Price en lille anekdote i ærmet. Han påpeger, at Price-familien har mere end 160 års historie tilfælles med Haven:
- Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840'erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret, fortæller han og fortsætter:
- At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement: If you can't beat them - join them.
Lars Liebst, der er direktør for Tivoli, siger, at når unikke muligheder opstår, og man kan lave aftaler, der både peger frem og tilbage i historien, skal man gribe dem:
- Brødrene Price er efterkommere af en familie, der gennem flere generationer har beriget Danmark med alt fra musik, fiktion, til at få os alle til at sætte pris på god mad. I Tivoli har familien stået bag mange af de allerførste forestillinger på Pantomimeteatret.
Det er Adam og James Price der - sammen med deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot - har indgået aftalen med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul.
Restauranten åbner på Tivolis åbningsdag 12. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde