Nu står slagsmålet om skolelærernes arbejdstid tilbage

Men det virkelige overenskomstslagsmål står nu tilbage i kommunerne, når der skal forhandles aftaler på plads for over en halv million skolelærere, pædagoger og andre faggrupper i de kommende uger, vurderer forskere.

- Det er ikke givet på forhånd, at der ikke kan komme konflikt på det kommunale område, siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet.

- Forskellen på kommuner og staten er, at på det statslige område er det "én for alle og alle for én". Der er lønmodtagerne bundet af fælles forlig, men det er man ikke på det kommunale område, tilføjer han.

Det er især arbejdsgivernes krav om, at skolelærernes arbejdstid skal omlægges, der ventes at blive et stridspunkt i forhandlingerne. Kravet betyder, at lærerne skal bruge en større del af deres arbejdstid på at undervise, mens forberedelsestiden skæres ned.

Fredag middag faldt en aftale på plads, som betyder, at de statsansatte gymnasielæreres arbejdstidsregler ændres, så de skal undervise mere.

Og det sætter Danmarks Lærerforening under massivt pres i de igangværende forhandlinger med arbejdsgiverne i KL.

Både Henning Jørgensen og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet nævner muligheden for, at lærerne må bryde ud af forhandlingsfællesskabet og gå enegang.

- Det kommer an på, hvor hårdt arbejdsgiverne i KL kører på. Men KL har jo det problem, at der er en folkeskolereform, som delvist skal finansieres af overenskomsten, siger Flemming Ibsen.

Begge forskere vurderer, at de statsligt ansattes overenskomst helt som ventet signalerer økonomisk smalhals med en samlet lønstigning på 1,62 procent over de næste to år.

- Meget af det man får, er det man undgår, siger Flemming Ibsen, og nævner blandt andet, at de statsansatte i denne omgang beholder den reguleringsaftale, som sikrer de offentligt ansatte samme lønstigningstakt som de privatansatte.

Det vil formentligt også gælde ansatte kommunerne.

- Det statslige forlig har altid afsmittende effekt på det kommunale og regionale forlig. Den økonomiske ramme vil ligge nogenlunde fast, men det indholdsmæssige kan variere, siger Flemming Ibsen.

Der skal efter planen være et overenskomstforlig i hus for de 507.000 ansatte i kommunerne og for de mere end 100.000 ansatte i regionerne ved udgangen af februar.

/ritzau/