Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, støttes som ny statsminister af det tidligere fremtrædende konservative folketingsmedlem Gitte Seeberg.
Som konservativ afhopper var hun medstifter af Ny Alliance sammen med de daværende radikale Naser Khader og Anders Samuelsen.
Det skriver Gitte Seeberg på sin Facebook-profil.
- Jeg håber, Helle Thorning bliver statsminister efter valget. Hun er klog og troværdig. Hun bliver en god repræsentant for Danmark, og det betyder, at det er slut med globaliseringsangsten og selvtilstrækkeligheden. Nok er stadig nok! skriver Gitte Seeberg.
Hun er generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF. Hun forlod i 2008 Ny Alliance, da hun ikke kunne enes om partilinjen med Khader og Samuelsen. Hun er 41 år og uddannet cand.jur.
- I 2007 gik jeg til valg med Ny Alliance på at få brudt blokpolitikken. det lykkedes ikke - blokpolitikken er tværtimod blevet cementeret, selv om V og K lovede det modsatte i valgkampen - også dengang, skriver Gitte Seeberg.
- Hvis det brede samarbejde skal genetableres, er der kun en vej frem. Det er et regeringsskifte, hvor De Konservative kommer i arbejdstøjet, skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde