Det står klart torsdag morgen, da forhandlerne gik fra hinanden efter 16-18 timer ved forhandlingsbordet. Det er anden gang, at parterne nu går i tænkeboks.
- Parterne besluttede at tage endnu en tænkepause. Der er ikke aftalt nye møder, oplyser Dansk Byggeri og 3F's Byggegruppe i en fælles pressemeddelelse.
Det er overenskomster for over 100.000 ansatte i byggebranchen, der igen er skudt til hjørne. Ritzau erfarer, at der ikke er tale om et reelt sammenbrud i forhandlingerne.
Men man skal nu tilbage til baglandet og vende resultaterne, inden man igen kan aftale at sætte sig til bordet og tage de afgørende beslutninger.
De store knaster i forhandlingerne er arbejdsgivernes ønske om mere fleksibel arbejdstid og lønmodtagernes ønske om at brede området ud, så flere udenlandske arbejdere bliver omfattet af aftalerne.
Men tiden tikker for forhandlerne for at få et resultat i hus.
Forligsmand Asbjørn Jensen har meddelt, at han på mandag vil indkalde de fagforeninger og arbejdsgivere, der ikke har afsluttet deres forhandlinger med en ny overenskomst, for selv at overtage styringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde