Nybyggeri bliver ved at med at stige i pris
Det bliver dyrere at bygge nye huse. De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,3 procent fra andet til tredje kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Materialeomkostningerne steg samtidig med 0,8 procent, mens arbejdsomkostningerne ved nybyggeri faldt med 0,9 procent.
I tredje kvartal i år er omkostningerne for nybyggeri steget med 2,1 procent i forhold til samme kvartal i 2011. Arbejdsomkostningerne havde den største årlige stigning på 2,8 procent, mens materialeomkostningerne steg med 1,8 procent.
Og dermed stiger forskellen i pris mellem at købe et nyt hus og et brugt.
- På boligmarkedet er salgspriserne for handlede huse stort set uforandrede i samme periode, og nybyggeriet står derfor over for at miste konkurrenceevne i forhold til eksisterende boliger, der er sat til salg.
Det siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen i en kommentar.
- Sammenholdt med, at Boligjobordningen ophører ved årsskiftet, tegner 2013 til at blive et svært år for byggebranchen, tilføjer han.
Ifølge en beregning fra Nordea Kredit er et gennemsnitligt brugt hus på 140 kvadratmeter faldet med næsten 400.000 kroner fra 2007 til i dag. I samme periode er omkostningerne til at bygge et nyt hus steget med over 200.000 kroner.
Dermed er det blevet cirka 600.000 kroner dyrere at bygge nyt hus frem for at købe et brugt i løbet af de sidste fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned