Enhedslisten vil ikke blive så besværlig som støtteparti for Socialdemokraterne som i 1990'erne.
Det mener daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som i sin mindretalsregering engang måtte leve med, at Enhedslistens hovedbestyrelsen skulle sammenkaldes og sige ja, før en sag var afgjort.
- Situationen ligner de arbejdsvilkår, vi havde dengang. Hvis det her lykkes, kommer Helle til at samarbejde bredt, og det er måske heller ikke så ringe, når det kommer til stykket, siger Nyrup om Helle Thorning-Schmidt.
Han mener, at Enhedslisten har forandret sig til det bedre.
- Der er sket en modernisering, som der er sket alle steder. Enhedslistens nye leder har set den nye tids måde at arbejde på politisk - at det der med ultimative krav hører fortiden til, siger han.
Spørgsmål: De bliver nemmere at samarbejde med?
- Det tror jeg. Og frem for alt har Helle jo ikke lagt skjul på, at det er det brede samarbejde, hun går efter, siger Poul Nyrup Rasmussen fra den socialdemokratiske valgfest i Vega i København.
Optællingen af stemmer minder ham om en tidligere valggyser.
- Der er vibrationer, der minder mig om 1998. Dengang klarede vi jo skærene, siger han.
Socialdemokraterne vandt på et hængende hår ved hjælp af et færøsk mandat.
- Nu tager vi det helt roligt. Vi skal længere frem og have de store byer med, siger Nyrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker