Demokraternes præsidentkandidat, den farvede Barack Obama, meddelte mandag, at hans mormor er død af kræft. Dødsfaldet kommer lidt over en uge efter, at han afbrød sin præsidentkampagne for at tage til Hawaii for at besøge hende.
- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores bedstemor, Madelyn Dunham, er sovet stille ind efter en kamp med kræft, hedder det i en fælleserklæring fra Obama og hans halvsøster, Maya Soetoro-Ng.
- Hun var hjørnestenen i vores familie og en kvinde af ekstraordinær bedrifter, styrke og ydmyghed, hedder det videre.
Madelyn Dunham døde sent søndag. Hun blev 86 år gammel. Obamas hvide mormor var med til at opdrage ham fra han var 10 år gammel, mens hans mor boede i Indonesien. Obama er søn af en sort kenyansk far og en hvid amerikansk mor. Begge er døde.
Obamas mor, Ann Dunham, giftede sig anden gang med indoneseren Lolo Soetero. Sammen fik parret Obamas halvsøster, Maya. Obama gennemførte et følelsesladet besøg i Hawaii 23. og 24. oktober for at besøge sin mormor, som det da stod klart var døende. Efter besøget oplyste Obama, at hans mormor havde modtaget en strøm af kort, blomster og hilsener fra folk rundt om i USA. Dette takkede han for ved flere valgmøder.
- Vors familie ønsker at takke alle dem, der sendte blomster, kort, hilsener og bønner under denne vanskelige tid, hedder det videre i den erklæring, han og halvsøsteren udsendte mandag.
- Det gav vor bedstemor stor trøst. Vores bedstemor var en privat kvinde, og vi vil respektere hendes ønske om en lille, privat ceremoni, der vil blive holdt på et senere tidspunkt, oplyser Barack Obama og Maya Soetoro-Ng.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker