OECD uddeler roser til dansk økonomi
Dansk økonomi får masser af roser med på vejen af OECD i landerapporten om Danmark. Men blandt tornene er dog fortsat den høje topskat, et stort frafald på videregående uddannelser og en lav skat på boligen.
- Vi har i dag en økonomi, som målt på de økonomiske strukturer tåler sammenligning med de fleste. Men at det i udgangspunktet ser fornuftigt ud, er ikke det samme som, at det ikke kan gøres bedre, lyder det fra Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
OECD efterlyser også initiativer, som kan styrke produktiviteten herhjemme. Der mangler politisk handling, og der er behov for, at fokus på produktivitetsvækst gøres permanent, hedder det i rapporten.
- Regeringen har signaleret, at den svage produktivitetsudvikling er i fokus. Og mon ikke der kommer en række tiltag, så snart Produktivitetskommisionen er kommet med sine endelige anbefalinger, siger Peter Bojsen Jakobsen, makroøkonom i Sydbank.
OECD er også bekymret for de danske husholdningers høje gældsniveau, som er det højeste i OECD målt på andel af bruttonationalproduktet.
- Det er noget, der naturligvis i første omgang lyder skræmmende. Men vi besidder store formuer - blandt andet de boliger, vi har gælden i, men også i form af store pensionsformuer, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Hun peger på, at der i horisonten lurer, at 10 år med afdragsfrihed udløber for flere og flere boligejere i de kommende år. Dertil kommer danskernes forkærlighed for lån med variabel rente.
- OECD maler ikke et skræmmebillede, men opfordrer til et nyt overvågningsværktøj til realkreditinstitutterne, der inkluderer en grænse for et instituts andel af afdragsfrie lån og rentetilpasningslån, siger Lone Kjærgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned