Har man sagt opera, må man også sige Puccini - komponisten bag de mest elskede italienske operaer. Og har man sagt Italien, må man også sige Toscana, der for mange er en af Europas skønneste pletter. Begge dele er der mulighed for at opleve på Folketidendes Rejseklubs operatur 6.-10. august. Her bliver der lejlighed til at opleve to af Puccinis populæreste operaer, "Tosca" og "Turandot" under den italienske stjernehimmel, nemlig på Puccini-festivalen, der finder sted i arenaen ved Torre del Lago. Rejsen, der arrangeres i samarbejde med DSB Rejsebureau, Nykøbing F., byder også på besøg i renæssancens hovedstad Firenze, i Lucca, hvor Puccini blev født for 150 år siden, og i Pisa med det skæve tårn. Under opholdet bor deltagerne i den hyggelige kurby Montecatini Therme, der ligger centralt for udflugterne.
Programmet dag for dag:
Torsdag 6. august 2009
Opsamling på Lolland og Falster ad den sædvanlige rute, Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing F og Nørre Alslev. Meed SAS fra Kastrup direkte til Bologna, afgang Kastrup klokken 12.30, ankomst Bologna klokken 14.35. I lufthavnen i Bologna modtages vi af vores dansk talende guide Ole Dyck Madsen, der ledsager os på busturen til Montecatini, som skal være vores base under opholdet i Toscana. Køretiden er cirka én time. Vi bor på det 4-stjernede hotel Imperial Garden, som meget passende ligger på Viale Giaccomo Puccini. Om aftenen er der velkomstmiddag på lokal restaurant i Montecatini.
Fredag 7. august 2009
Formiddagen fri til egne oplevelser.
Ud på eftermiddagen besøger vi Lucca, som ligger gemt bag sine solide bymure, der omkranser hele den historiske bydel, hvis historie går tilbage til romertiden, og som er med på Unesco's Verdensarvsliste. Efter en byvandring, bliver der bliver tid til egne opdagelser. Derefter er der
fælles middag, inden vi kører til den nye Arena Torre del Lago Puccini, som blev indviet sidste sommer. Her skal vi opleve Puccinis sidste opera "Turandot". Arenaen, der har plads til 3.0000 tilhørere, har en utrolig smuk beliggenhed i den store "Musik-Park" med selve søen som charmerende baggrund. Puccini fødtes jo i Lucca, men tilbragte mere end 20 år af sit liv ved Torre del Lago, som sidenhen har fået ekstra "Puccini" i navnet.Ved Torre del Lago fandt Puccini fred og inspiration til at komponere "Tosca" og "Madame Butterfly".
Lørdag 8. august 2009
Udflugt til Firenze os i byens mysterier, historie og kunst før vi også får tid til at pleje personlige interesser i byen.
Søndag 9. august 2009 Formiddagen fri. Om eftermiddagen udflugt til Pisa, som i sig selv måske ikke er så seværdig, men det er derimod Miraklernes Plads, hvor vi finder domkirken, dåbskapellet og ikke mindst Det Skæve Tårn. Sidst på eftermiddagen sætter vi på ny kursen mod Arena Torre del Lago Puccini, men stopper på vejen for en lille afskedsmiddag inden operaen "Tosca" skal nydes.
Mandag 10. august 2009.
Sidst på formiddagen forlader hotellet og sætter kursen mod Bologna for videre hjemrejse til Danmark. Vi flyver igen med SAS direkte til Kastrup, afgang Bologna klokken 15.15, ankomst Kastrup klokken 17.20, hvorefter der fortsættes med bus retur til Lolland-Falster.
Hotel Imperial Garden: 4-stjernet hotel, beliggende i en villa i Liberty stil opført i 1910 i Montecatinis gamle bydel. Hotellet er nyligt renoveret og ligger tæt på de forskellige spabade, som er kendt over hele verden. Hotellet har en dejlig have med en del gamle planter og en swimmingpool på terrassen på 6. etage, hvorfra man nyder udsigten over Valdinieyole.
40 km fra Firenze, 25 km fra Lucca og 50 km til Pisa.
http://www.imperialgarden.it
Rejsens pris
Pris pr. deltager i dobbeltværelse: 8.995 kroner - Tillæg for enkeltværelse 1.220 kroner (Klub FT-rabat for Folketidende-abonnenter 50 kroner)
I prisen er inkluderet:
Bustransport Lolland-Falster - Kastrup t/r
Flybillet Kastrup - Bologna t/r på økonomiklasse
Alle kendte skatter, afgifter & olietillæg pr. 01.12.08.
4 nætter på Hotel Imperial Garden inkl. Morgenmad.
1 x 4 retters middag & 2 x 3 retters middag inkl. vin og vand
Operabillet Kategori 4 til Turandot 07.08 & Tosca 09.08.
Udflugter til Lucca, Pisa og Firenze samt alle transporter med moderne turistbus.
Dansk rejseleder under hele opholdet
Klub FT-rejselederservice
Ikke inkluderet:
Enkeltværelsestillæg
Rejseforsikringer (434 kroner for års rejseforsikring inklusiv afbestillingsforsikring skal bestilles sammen med rejsen)
Andet som ikke er nævnt.
Tilkøb af dyrere billet til Operaforestillingerne:
Kategori 3 - 250 kroner pr. person pr. forestilling
Kategori 2 - 460 kroner pr. person pr. forestilling
Kategori 1 - 765 kroner pr. person pr. forestilling
Der tages forbehold for ledige billetter i de nævnte kategorier
Ved en eventuel aflysning på grund af regn eller andet, refunderes 90 procent af operabilletten, hvis forestillingen ikke er kommet i gang, ellers ingenting.
Tilmelding:
Tilmelding kan ske til Klub FT på telefon 23 46 20 00 mandage til og med torsdage fra 9-12.
Hvis du har abonnement på Folketidende, oplys da venligst abonnementnummer ved tilmelding. Klub FT-rabatten på denne rejse er 50 kroner pr. deltager. Rabatten fratrækkes abonnementsopkrævningen efter rejsens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstypen.
Seneste artikler
Ny regering fjerner mellemskat og sænker selskabsskatten
Ny firkløverregering planlægger at genindføre store bededag
Træner før bronzebrag: - Jeg synes, det er på sin plads, de får en medalje
Lollands økonomiske alarm samler lokale MF’ere: Vil kræve akut hjælp fra Christiansborg
Lady Gaga fik stor bule: Poul mistænker en "forbandet plante"
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Kunde angreb ansatte i supermarked
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Dronningen aflyser brobesøg - her er afløseren