Overenskomt for Regionerne: Knap to procent mere i løn
120.000 ansatte i Danske Regioner får 1,97 procent mere i løn over de næste to år. Det bekræfter forhandlerne, der fredag aften er blevet enige om en ny overenskomst.
Derudover er parterne enige om at afsætte 0,25 procent til de decentrale forhandlinger.
Det bekræfter regionernes topforhandler Jens Stenbæk og topforhandleren for KTO-området, Anders Bondo Christensen, over for Ritzau.
- Jeg er sådan set tilfreds. Det er som forventet, når vi ser på de forlig, der er indgået på andre områder. Det er samme ramme, og vi har ikke kunnet sætte næsen op efter mere, siger Anders Bondo Christensen.
Det er KTO, Akademikernes Centralorganisation, KTO og FOA, der nåede til enighed med Danske Regioner om en ny overenskomst. FOA's formand Dennis Kristensen siger om resultatet:
- Forliget er et kriseforlig, som ligger på linje med forliget for de ansatte i kommunerne. Dermed er der desværre tale om et lige så magert forlig, at der er en risiko for, at reallønnen kan komme i fare, hvis priserne stiger for meget, siger Dennis Kristensen.
Danske Regioner kalder forliget "fornuftigt".
- Vi har indgået et fornuftigt forlig, som selvfølgelig er præget af den økonomiske situation. Jeg synes, der er gode elementer i forliget.
- På en række områder skal vi i fællesskab forsøge at videreudvikle samarbejdet om arbejdspladserne i regionerne både til gavn for patienterne og medarbejderne, siger Jens Stenbæk, der er chefforhandler for Regionerne.
Regionerne er tilfredse med, at der i overenskomsten er indbygget en reguleringsordning. Det siger næstformanden i regionernes lønnings- og takstnævn, Anders Kühnau.
- Vi er glade for, at der nu endeligt er kommet en selvstændig regional reguleringsordning.
- Ændringen betyder, at den mekanisme, som sikrer sammenhæng til lønnen på det private arbejdsmarked, nu tager udgangspunkt i lønudviklingen i regionerne og dermed i højere grad understøtter den lokale løndannelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde