Ovn i havregrynsfabrik stod pludselig i flammer
Fabrikken består af både gamle og nye bygninger ved havnen i Nakskov. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
En ovn hos morgenmadsfabrik stod sent tirsdag aften i flammer.
Det var en ovn på morgenmadsfabrikken Crispy Foods i Nakskov, som tirsdag aften fik Lolland-Falsters Brandvæsen på arbejde.
- En af ovnene havde slået en bøvs og medført stikflammer af en størrelse, som de ikke selv kunne håndtere. Der var flammer i ovnen og en del røg i bygningen, siger indsatsleder Henrik Brøndbjerg Christensen.
Brandmændenes arbejde var at sørge for, at der ikke var ledt flere gnister og flammer igennem de mange metalrør, som leder morgenmadsprodukterne fra den ene etage til den anden. Men det viste sig, at der ikke var nogen problemer.
- Medarbejderne havde arbejdet ud fra beredskabsplanen og var kommet ud af bygningen. Det havde vist fungeret rigtig fint. Ovnen kan formentlig også godt bruges igen. Men måske den lige skal have besøg af en VVS'er, siger indsatslederen.
Efter to timer var opgaven afsluttet.
Crispy Foods producerer en lang række morgenmadsprodukter for blandt andet OTA.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde